Nordfalster Frimærkeklub
Nordfalsters Frimærkeklub
 
Klubbens tilbud
Forside Medlemsskab Arrangementer Om ungdom Om seniorer
Bestyrelsen Hvad gør man.. Ungdomsprogram Seniorerprogram
 
   
 

Som samler kan man agere på mange måder, og medlemsskab i en frimærkeklub understøtter muligheder, som bedre udfoldes, når man dyrker sin hobby i fællesskab med andre samlere. Så kan man udveksle personlige oplevelser og erfaringer og dele viden og råd. Og det gælder, hvad enten man samler meget generelt på mange lande, går lidt dybere og meget indgående med nogle få områder, opbygger en samling med meget specialiseret materiale, går efter et motiv eller et tema, eller samler posthistorie, søger materiale til en hjemstavnsamling, dyrker åben klasse genren, måske "1 ramme" samlinger eller "400 mærker" samlinger. Nævn det - og brug de muligheder, der er på området - det er helt fint, når man beskæftiger sig med noget, man synes godt om; og uanset hvordan man samler, er der mulighed for at dele sin samlerglæde med andre.

DFF medlemsskabet giver også fordele for det enkelte medlem ved køb og salg af frimærkemateriale. Såvel DFF som flere klubber har medlemsbaserede anvisningssalg med meget små omkostninger, som kommer såvel køber som sælger til gode. Som samler finder man ofte i disse salg et rigt varieret udbud til meget rimelige priser.

I klubbens regi er der også mulighed for at være med i den gebyrfri dubletcirkulation, hvor udvalgshæfter kommer rundt til deltagende medlemmer, og hvorfra man kan udtage de mærker, man ønsker at erhverve til sin samling.

Klubben råder over et pænt bibliotek, så medlemmerne kan låne tidsskrifter, håndbøger og kataloger. Desuden har klubben en elektrisk vandmærkesøger og en tørrepresse samt et par analyselamper. Alt kan lånes med hjem mellem to møder. Som medlem har man også adgang til at låne litteratur i DFF's biblioteker.

Udstillinger skal der også siges lidt om. Klubben har tradition for at afholde et udstillingsarrangement hvert 5. år til markering af klubbens jubilæer. Flere gange om året arrangeres der rundt om i landet udstillinger med bedømmelse, hvor medlemmer, som har lyst, kan få samlingen bedømt af en erfaren dommer. Og udstillingssystemet er ikke nær så stift som tidligere, så alle samlinger kan deltage, når et par enkle regler bliver fulgt. Herfra ligger vejen åben til de største udstillinger, hvis man har mulighed og ønske om det.